Få hjælp til bekæmpelse af hvepse
I foråret begynder en ny sæson for hvepse og gedehamse. Dronningen vågner af sin vinterdvale, og begynder straks at søge efter et nyt sted at bygge sit næste bo. Et hvepsebo bliver nemlig aldrig genbrugt, og når hun først har slået sig ned, kan boet blive stort. Henover sommeren kan hvepseboet blive på størrelse med en håndbold, nogle gange helt op til en stor badebold.
Et hvepsebo kan være hjem for en koloni på op til 5000 hvepse eller gedehamse. Hvepse kan stikke flere gange, og det er mest sikkert at få hjælp til at fjerne dem. I og efter sommersæsonen råder vi derfor altid til at ringe efter os for at få det fjernet, da vi har det helt rigtige udstyr og kender metoderne til at udføre arbejdet effektivt og uden større risici for omgivelserne.