Dansk Skadedyrskontrol

Klannere

Klannere (Dermestidae) er en bille-familie, med mere end 1300 individuelle arter på verdensplan. I Danmark findes flere forskellige slags klannere, som kan kategoriseres som skadedyr, når de kommer ind i vores hjem. De mest almindelige er:

Bekæmpelse af klannere skal foretages hurtigst muligt, så der forårsages mindst mulig skade på bolig, madvarer og tøj. Klannerbekæmpelse er svært at estimere uden besigtigelse og afklaring af omfanget. Kontakt os for en uforpligtende samtale og eventuelt besøg af vores skadedyrsbekæmper, så er du sikker på den rigtige løsning første gang.

Dansk Skadedyrskontrol kan kontaktes på telefon 70 26  99 00

I de følgende afsnit kan du læse mere om de forskellige klanneres udseende, føde, bosteder og bekæmpelse.

 

 

Flæskeklanner

Flæskeklanner (Dermestes lardarius) skal bekæmpes hurtigt
Flæskeklanner

Flæskeklannere kommer næsten altid fra et dødt dyr, det kan være en død mus under gulvet, en død mår på loftet eller en fuglerede under taget.

De voksne biller er op til 9 mm lange, brunsorte og let genkendelige ved et lysebrunt tværbånd med flere mørke prikker hen over den forreste halvdel af ryggen.

Larverne bliver 12 – 15 mm lange, de er brune på oversiden med lange børster/ hår, samt leddelte.

Klannere kan lugte et ådsel i en afstand på helt op til 4 – 5 km og er gode til at flyve. Når en klannerhun finder et ådsel, lægger den, ligesom spyfluen, sine æg deri. En klannerhun kan lægge flere hundrede æg i et ådsel, og efter ca. 8 dage udvikler æggene sig til larver, som tager for sig af det fødeemne de er lagt i. I modsætning til larver fra spyfluen, kan en klannerlarve leve af ådslets tørre dele: Huder, kødrester, brusk.

Flæskeklannere også kan lægge deres æg i affald og tørfoder, så vær særligt opmærksom hvis du har kæledyr og sørg altid for at lukke beholdere med:

  • Katte- og hundemad
  • Fiske- og benmel
  • Andet dyrefoder
  • Tørret kød og fisk
  • Affaldsspande med madaffald

Ovenstående er de perfekte yndlesteder for flæskeklannerlarven, som under rette omstændigheder er ca. en måned om at udvikle sig fuldt ud. Herefter forlader den normalt sit levestedet og finder et egnet sted, hvor den kan forpuppe sig. Det kan være steder under gulvet eller på loftet, Nogle gange kan hulmure også være et oplagt sted. Typisk ses de først det følgende forår, når de bliver aktive igen.

De voksne flæskeklannere er virkelig gode til at komme rundt, da de flyver godt og langt, og på den måde finder de nemt hinanden for parring men også på ny, ådsler, redepladser, eller andre steder hvor der er en spændende lugt fra.

 

Forebyggelse og bekæmpelse af flæskeklanner

Flæskeklanner forebyggelse består af jævnlig og grundig rengøring, samt at forhindre adgang til føde og ynglesteder.

Ved bekæmpelse skal arnestedet først og fremmest fjernes. For virksomheder som håndterer fødevarer, skal man sikre at alle fødevare er forsvarligt emballeret, samt at der foretages grundig rengøring ved alle maskiner/arbejdsstationer der bruges hertil.

Herefter begynder en bekæmpelse, som skal gentages flere gange, alt efter omfang af angreb. Bekæmpelsen sker med en sprøjtebehandling i de berørte steder, nogle gange vil et pulverprodukt også kunne bruges. Det er vigtigt at komme godt rundt i omgivelserne med bekæmpelsen, da klannere kan sprede sig, og dermed gemme sig andre steder i bygningen/boligen end der hvor de ses første gang.

Museumsklanner-larver (Anthrenus museorum)
Museumsklannerlarver

 

Husklanner

En husklanner er meget sammenlignelig med flæskeklanner, både i farve og størrelse. En voksen husklanner bliver ca. 10 mm lang. Husklannerlarverne har en mørkebrun farve på oversiden, med en lysere nuance på undersiden og har ligesom larverne fra flæskeklanner mange hår/børster på sig.

Klannere kan lugte et ådsel i en afstand på helt op til 4-5 km og rejser gerne efter det. Når en husklannerhun finder et ådsel, lægger den, ligesom spyfluen, sine æg deri. Hun kan lægge flere hundrede æg i et ådsel, og efter ca. 8 dage udvikler æggene sig til larver, som tager for sig af det fødeemne de er lagt i.

I modsætning til larver fra spyfluen, kan en klannerlarve leve af ådslets tørre dele som:

  • Hud
  • Kødrester
  • Brusk

Larven har samme udviklingstid som flæskeklanner, ca. en måned, hvis temperaturforholdene er omkring 20°C – altså stuetemperatur. Alt afhængig af temperatur samt føde eller mangel på samme, kan udviklingen, fra larve til bille tage op til et par måneder.

Når larven er færdigudviklet, forlader den normalt sit levested og finder et egnet sted, hvor den kan forpuppe sig. Det kan være steder under gulvet eller på loftet, nogle gange kan hulmure også være et oplagt sted.

De voksne biller kommer frem omkring maj og juni måned og er virkelig gode til at komme rundt, da de flyver godt og langt. På den måde finder de nemt hinanden for parring men også på ny, ådsler, redepladser eller andre steder hvor der er en spændende lugt fra.

 

Forebyggelse og bekæmpelse af husklanner

Jævnlig og grundig rengøring er nøglen for at forhindre og komme af med husklanner. Er der kommet husklanner i en virksomhed, der håndterer fødevare, skal arnestedet først og fremmest fjernes og renses. Efterfølgende skal man sikre at alle fødevarer er forsvarligt emballeret samt at der skal foretages grundig rengøring ved alle arbejdsstationer, maskineri og andet udstyr som anvendes i produktion og transport.

Herefter igangsættes bekæmpelse, som skal gentages flere gange, alt efter omfang af angreb. Bekæmpelsen sker med en sprøjtebehandling i de berørte områder, nogle gange med et pulverprodukt. Det er vigtigt at vi kommer godt rundt i omgivelserne med bekæmpelsen, da klannere kan sprede sig og leve skjult andre steder i bygningen/boligen end der hvor de ses første gang.

Tøv ikke med at tage kontakt til Dansk Skadedyrskontrol for en inspektion og eventuel bekæmpelse af husklannere, før de forårsager skade.

 

 

Pelsklanner

Pelsklannere forekommer normalt i den danske natur, hvor de helst lever af blomstrende planter, hvor de kan finde nektar og pollen. En voksen pelsklanner er dog også den mindste af skadedyrene på siden her, med sine små ca. 5 mm i længde. Af udseende er de sorte, med to hvide pletter på dækvingerne. Pelsklannerens larver bliver dog omkring 10 mm lange, har en brunlig farve, med penselformet hårdusk bagerst.

En pelsklannerhun lægger sine æg i i fugle- eller musereder, hvis det er ude i naturen. Hun kan også lægge sine æg, steder hvor der er samlinger af udstoppede dyr, eller steder hvor der er meget uld, silke, skind og pels. Hun kan lægge op til 100 æg, som udvikler sig til larver, der lever af det fødeemne, de er blevet lagt i. De flyver derefter langt omkring i deres søgen efter en mage, samt nye steder hvor de kan etablere sig.

 

Bekæmpelse af pelsklannere

Hvis der er kommet pelsklannere, kan en simpel støvsugning gøre meget for at komme dem til livs. Hvis der er af større karakter, vil det være nødvendigt med en sprøjtebehandling. Kontakt os gerne hvis du har problemer med pelsklannere og har behov for bekæmpelse, eller blot ønsker at få en professionel til at tage et kig på sagen.

 

Tæppebillen

Det sidste medlem af klannerfamilien vi vil tale om her er tæppeklanner/tæppebille.

Tæppebille / tæppeklanner (Anthrenus verbasci)
Tæppebille / Tæppeklanner

Tæppebillen har størrelse og facon som en mariehøne, dog har den en helt anden farve, med sine sorte, brune og grå nuancer. Tæppebillelarverne bliver omkring 4-6 mm lange, er brune og bagerst har de en hårdusk, der er spids. Det tager lang tid før en tæppebille er færdigudviklet. Fra ægget er lagt går der typisk 10-12 måneder.

Tæppebillen er mindre kræsen med hvor den lægger sine æg, som bl.a. kan ende her:

  • Fuglereder, hvor der er fjer eller dun den kan hygge sig med.
  • Ådsler (døde dyr) på lofter, i hulmure og andre skjulte steder.
  • Uldtøj, særligt på lofter og andre opbevaringssteder uden forstyrrelser.

Tæppebillen er et ret almindeligt skadedyr i Danmark, der, ligesom klannere, er gode til at flyve og kommer langt omkring. Det kan være rigtig svært at se spor efter tæppeklannere da de sjældent laver spor i form af spindetråde eller ekskrementer, dog kan huller i uldtøj m.m. være et godt tegn på aktivitet. Et symptom som iøvrigt ofte er årsag til at få udført skadedyrsbekæmpelse, uanset om der er tale om tæppeklannere eller ej.

Tæppebillelarve og tæppebille
Tæppebillelarve og tæppebille

Almindelig rengøring kan gøre meget for at forebygge og behandle angreb fra tæppebiller.

Bekæmpelse er sammenlignelig med en mølbekæmpelse.

 

Kilder og videre læsning

Vil du vide mere om klannere, anbefaler vi at tage et kig på nogle af nedenstående sider:

Pris på bekæmpelse af klannere afhænger af omfang, kontakt for nærmere information

Pris på bekæmpelse af klannere afhænger af omfang, kontakt for nærmere information

HVORFOR OS

LANDSDÆKKENDE

Hurtig Udførelse

Bekæmpelsesgaranti

Uforpligtende tilbud

Vi hjælper

Private
Virksomheder
Skoler
Børnehaver
Boligselskaber
Hospitaler
Hoteller
Restauranter
Scroll til toppen