Hvad er væggelus?
Væggelus er et insekt, som ynder at holde til i soveværelset, i og omkring vores senge. Den er aktiv om natten, hvor den søger efter bytte, som den kan suge blod fra. Bid fra væggelus er lokalirriterende, hvilket giver symptomer såsom kløe og rødme, og i nogle tilfælde kraftig opsvulmen eller nældefeber. Væggelusen bider primært på steder, som ikke er dækket af dynen af natten; hænder, fødder, arme, ansigt og hals.
Har du fået væggelus?
Du kan nemt undersøge, om der skulle være væggelus i hjemmet. Vær opmærksom på væggelusens ekskrementer, der kan ses som små, sorte pletter. Ofte kan de findes under sengen på selve trærammen, i og omkring samlingerne i sengens hjørner, men også under paneler, bag skabe og billeder. Hvis der er et stykke løst tapet et sted, kan de også findes der.
Hvordan ser væggelus ud?
Væggelusen er som voksen ca. 8 – 10 mm lang. Flad og brun/ rødbrun. Væggelus er utroligt gode til at overleve og til at formere sig – hunnerne lægger 4-5 æg om dagen. Det kan kræve mange behandlinger, hvis ikke det gribes rigtigt an fra begyndelsen.
Hvor kommer væggelus fra?
Væggelus lever helst i soveværelset, i sengerammen og omkring sengen. Væggelus kan komme ind i vores hjem fra eksempelvis ferier, hvor vi henter dem hjem i kufferten, som de hopper i på hotelværelset. Det kan undgås ved at lægge kufferten andre steder end på sengen.
Hvilke gener giver væggelus?
Symptomer efter væggelusbid er ofte rødme og kløe forskellige steder på kroppen. Nogle mennesker kan opleve, at huden svulmer kraftigt op omkring bidstedet samt kløe og rødme. Nældefeber kan også forekomme. Væggelusen bider primært de steder, som ikke er dækket af dynen i løbet af natten, som på hænder, fødder, arme, ansigt og halsen.
Hvad gør du, hvis du har fået væggelus?
Du kan selv tage nogle forbehold, men gør klogest i at kontakte et skadedyrsfirma, for ikke at risikere væggelusene blot vender tilbage få dage senere.
Vi bruger den bedste gift og afsøger ofte markedet indenlands som udenlands for nye metoder, som kan gøre bekæmpelsen af væggelus endnu bedre og hurtigere.
Du kan undersøge, om dit forsikringsselskab dækker din omkostning. Hvis du er lejer, har du ifølge loven pligt til at informere udlejer om problemet, som så i overensstemmelse med lejeloven skal stå for bekæmpelsen i din bolig.
Vil du selv behandle væggelus? Læs vejledningen her.